Digital konceptudvikling

Vi elsker at hjælpe med digitale projekter
Menu
Vi hjælper hele vejen med det digitale projekt, fra rådgivning til design, fra udvikling til eksekvering – og med alt det, der kommer bagefter.

Har du en god (digital) idé?
Du går måske med tankerne om et helt nyt koncept eller en forretning, som skal lanceres online. Det kan være salg af sko, tasker, elektronik eller smykker. Det kan også være foder til kæledyr, som skal afsendes via en fast, månedlig abonnementsaftale, eller det kan være en serviceydelse eller information, der skal videreformidles til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

Det kan være, du har planer om at opstarte en webshop til dine produkter, eller at du ligefrem har en idé til et skræddersyet online værktøj, som skal hjælpe dig til afsætning af dit produkt eller din ydelse via internettet. Du har måske et forslag til et koncept, der skal hjælpe en branche med at flytte varer, eller du har informationer, som skal videreformidles til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.

Hvordan kan Dotpeople hjælpe med at iværksætte?
Det kan være svært at overskue forløbet. Hvilke tiltag kan man iværksætte, og hvilke skal man iværksætte – og i hvilken rækkefølge. Overordnet set: Hvilke greb bør man trække i for at få succes online? Vi kan hjælpe dig på vej – fra rådgivning omkring muligheder til undvigelse af faldgrupper. Vi hjælper med designet, kommunikationen, den tekniske udvikling og helt frem til eksekveringen. Og med fuld diskretion omkring din idé eller dit produkt.

Hvad er løsningen – findes den måske allerede derude?
Det er individuelt, hvad løsningen skal kunne, og hvordan den skal udformes. Vi kan i nogle tilfælde hjælpe dig med at købe et allerede eksisterende online værktøj. I andre tilfælde kan vi hjælpe dig med at forme det. Nogle gange køber vi det ind, modulerer og tilpasser det, så det passer til dine behov og forretningsgang. Andre gange bygger vi det op fra bunden.

Hvordan ser løsningen ud?
Det ser bedst ud i Google Chrome – men de andre browsere virker også ganske fornuftigt. Vi bygger online værktøjer i webbaseret format, så det passer til og kan betjenes af brugerne på de fleste enheder. Hvad enten det er til en smartphone, en laptop eller til visning på en almindelig computerskærm. Rent æstetisk lægger vi vægt på den gode brugeroplevelse og det gode design, så du får et professionelt udtryk over for dine kunder eller brugere.

Hvad gør vi så derfra?
Når den gode idé er søsat, og det sidste udviklings- og programmeringsarbejde er afsluttet, kan det være svært at planlægge, hvordan konceptet og løsningen skal føres videre ud til markedet. Hvor findes kunderne? Og hvor rammer vi dem bedst med vores budskaber online? Vi har erfaring og inputs i forhold til markedsføring på de online og sociale medier og kan hjælpe dig og din virksomhed videre ud på det digitale marked.

Men hvad så med det videre forløb?
Vi tror på nære kunderelationer frem for en hurtig handel. Vi vil være vedligeholdende, løbende udfordrende – og ikke mindst opfordrende – i forhold til at informere vores kunder omkring opdateret viden og nye online tiltag. 

Er I så overdrevent kloge?
Nej. Vi er, via hårdt arbejde og gennem sene nattetimer, blevet beriget med en god portion viden og erfaring omkring udviklingsværktøjer og internettets muligheder. Det er interessen alene og lysten til at skabe, der er drivkraften. Vi er naturligvis ikke alvidende, men vi ved heldigvis som oftest, hvornår vi kan og bør søge ekspertise udefra. Og vi ved, hvor i vores netværk vi kan finde den, hvis der eventuelt skulle opstå en situation, hvor vi får brug for ekstern rådgivning. Vi tror på, at overblik og selverkendelse i løsningssituationer er lige så vigtigt som viden. 

Hvad koster det at digitalisere en idé?
Det vil være helt individuelt, alt efter hvordan din idé kan formes og udvikles, samt hvilken budgetramme du har fastsat for projektet. Men ring til os, eller send en mail, og lad os tage en snak omkring dit digitale projekt. Det koster i hvert fald ikke noget at spørge.


Kontakt os her